Generelt om vores avl

Vi har mange forskellige fokus punkter i vores avl. Og farve avl er på mange punkter langt mere kompliceret end ren race avl. Ikke at sige at ren avl ikke er svær eller kompliceret. Men i farveavlen har vi ingen faste retningslinjer og vi ved først hvad vi får ud af vores avl når hønerne er i fuld æglægning. 

Mange tror at vores største fokus i vores avl er æggefarven. Men det ligger faktisk på en andenplads i vores fokus. 

Vores fokus på avl kommer i følgende rækkefølge.

1. Temperament
2. Æggefarver
3. Multi anlæg/træk, så at mix racer ikke ligner rene racer.
4. Formen og udseendet på hønsene.
5. Fjerdragt og fjerfarve.
6. Indavl.

I afsnittet her vil vi også kigge lidt på de mange skrøner der florer ude i det danske land omkring mix avl.

Vi vil også fortælle om forskellen mellem en mix race og en industri hybrider som i daglig tale bare kaldes hybrider.

1. Temperament.

Vi elsker vores høns og at være sammen med med vores høns. Derfor er deres sind og temperament enormt vigtigt for os. Vi har selv oplevet aggressive eller stressede dyr i vores gårde og det kan i vores optik dræbe all lyst til at holde høns.
Det er på ingen måde sjovt at have høns, hvis man er bange for dem eller hvis de løber stressede rundt hvis man kommer ind med vand og mad. Det lukker for muligheden for at få en tæt relation med sine høns.
Derfor fjerne vi alle dyr som har disse tendenser ud af avlen, da vi ikke ønsker at disse træk går med videre. Hvilket klart er vores oplevelse at det gør.
Desværre er der ikke så mange avlere som har fokus på dette, så avler du eller gerne vil et det, er vores opfordring at der kommer et større fokus på dette, da det jo ødelægger glæden ved at have de høns vi elsker så højt. Dog har i gennem de senest par år set større fokus på dette hos en del avlere. Hvilket er fantastisk! 
 
Men en stresset høne kan op stresse en hel gård op og ødelægge harmonien i en gård, hvilket også kan påvirke æglægningen. Vi har oplevet høner som har fået rolige gårde til at løbe stressede rundt når vi kom der ind, dette sker fordi denne høne fortæller de andre høns at vi er en fare for dem. Da vi så fjernede denne høne, var der allerede dagen efter fuldstændig ro i gruppen igen og de var igen nysgerrige og opsøgende på os når vi kom. Hvilket er grunden til at det er vigtigt at sortere i denne adfærd. 

Og netop dette er hvad vi ønsker I vores dyr. At de er nysgerrige, interagerende og ønsker en kontakt. Vi elsker når de er så tamme at man også kan kæle med dem, men dette er dog ikke et krav for os. Dyr skal også have lov til at være dyr og de har alle sammen hver deres personlighed, som i den grad er det som gør det sjovt at have høns.

Aggressive haner accepteres ikke her hjemme. Vores haner kommer igennem en lang række godkendelse processer for at vi vil bruge dem i avlen.
De må på ingen måde vise aggression over for os mennesker, der har vi nul tolerance. Men de skal også være søde over for hønerne, beskytte dem og vise opmærksomhed på deres omgivelser og advare om eventuelle farer. De skal vise damerne godter før de selv spiser af dem og de skal afbryde eventuelle kampe og uoverensstemmelser mellem hønerne.

Dette fokus har gjort at vi idag 9 ud af 10 gange kan sætte nye haner ind i eksisterende gårde uden problemer.

2. Æggefarver

Æggefarver er noget af det som vi synes er det allersjoveste ved hele avlen. Selvfølgelig er det sjovt når man får forskellige unikums som er meget anderledes og smukke. Men det vi faktisk har det største fokus på er at prøve at regne ud hvordan man finder en vej til at kunne genskabe en farve eller en nuance. F.eks. har vi igennem en del arbejdet med den blågrønne farve. For da vi lavede grønlæggere (kryds på blå og lysebrune æggefarver) synes vi at farvet blev lidt flade og kedelige og mange fik en lys grøn farve med en oliven tone. Hvor vi gerne vil frem til nogle dybere turkis grønne, græsgrønne og grangrønne farver. Dem kan man få lidt ved et tilfælde, særligt i olivenlægger på olivenlægger avlen. Men det er ikke en sikker vej. Og det at afkode sådan en vej er det som vi synes er ekstra sjovt.
Vi oplever samtidigt at høners æggefarver ændre sig fra dag til dag, men også over hønens levetid. Vi har oplevet at flere høner fra vores blågrønne avlslinjer får mere olivengrønne nuance sidst på sæsonen eller i årene efter. Så farver ændrer sig hele tiden, hvilket jo gør det ekstra sjovt, men også meget mere kompliceret.

Mørkebrune æg ser man dette tydeligst på, de kan være meget Mørkebrune først på sæsonen, hvor de kan være både 3 og 4 toner lysere sidst på sæsonen. Dette svinger selvfølgelig meget fra høne til høne. Men det viser at det hele tiden ændrer sig lidt.

Vi arbejder med farver på mange forskellige måder og i mange forskellige retninger. Nogle gårde er det heavy bloom hinden som har fokusset hvor i andre er det skalfarven som er interessant. Men da vi jo ikke kun arbejder med at lave smukke farver til os selv er det netop vigtigt at vi finder så mange "sikre" veje som muligt. Så vi også kan genskabe så mange farver som muligt. Nogle farver er meget mere lige til end andre nemlig. Som de mørke olivengrønne farver. Når du krydser blå med mørkebrun vil du kunne få olivengrønne æg, gentager man dette kryds med maran (mørkebrune æg) på olivenlægger vil du i næste generation får en mørkere olivengrøn farve. Dette kan gentages helt frem til at hønen går tilbage til mørkebrune. Dette sker fordi at den brune farve til sidst bliver dominerende. Derfor kan det i de mørkeste olivengrønne farver være helt ned til 20-30% som bliver i den rigtigt mørke olivengrønne nuance. Og denne rejse kan tage op til 4 år at komme frem til. Så det er stadig ikke ukompliceret blot fordi man kender vejen. Der er mange dyr som må frasorteres pga. af uønsket æggefarve. Men dette fører os faktisk over i det næste fokus punkt vi har i avlen.

Det er også vigtigt at vide at I farve avl er der ingen garantier for farver. Der kan være retninger man arbejder i og oftest går det også i den retning som vi forventer og ønsker. Men i mix avl er der rigtig mange farve gener i spil. Og derfor ved man aldrig rigtigt hvad man får før man står med ægget i hånden. Men det er også det som gør det rigtigt sjovt, for mange gang får man nogle fantastiske overraskelser.

3. Multi anlæg.

Vi går meget op I at vores mix racer ikke ligner de rene racer. Som i eksemplet over med den mørke olivenlægger hvor man har krydset maran på en olivenlægger i flere generationer, vil nogle af det multi anlæg vi arbejder på kunne forsvinde og mere og mere fra hver generation komme til at ligne en maran høne. Og går denne mørke olivenlægger så pludselig i mørkebrun, da så har vi et problem. For så har vi en mix race son ligner en ren race. Og selv om vi skulle oplyse dette ved et salg, vil denne høne ved en fejl kunne ende i ren avl. Og det ønsker vi ikke og skal vores avl være sikker og stabil, skal de rene racer også være rene ellers vil man opleve ustabilitet i avlen.

Når vi arbejder med vores avl så gør vi det under kontrollerede forhold. Det vil sige at vi arbejder med store lukkede gårde så vi hele tiden ved hvilke haner der bliver krydset med hvilke høner. Og der er altid et mål eller en retning som vi arbejder ud fra. Så ser er ingen ukontrollerede hovsa krydsninger her.

 
I nogle gårde arbejde vi meget målrettet efter en bestemt farve eller nuance på ægget, hvor i andre gårde kan der godt være et mix af æggefarver og hvor at fokusset her også kan være udseendet på hønen/hanen.

De racer vi bruger I vores avl er også nøje udvalgt ud fra bestemte kriterier som gør dem særligt vigtige i vores avl. Det kan f. Eks være den engelske araucana som har nogle meget specifikke og genetisk dominerende kendetegn, så som top på hovedet, skæg i ansigtet, ærtekam og det blå gen som jo er helt grundlæggende for næsten all farve avl. Det kan også være kendetegn som Maranens fjerløb ned af benene som vi går efter. For os er et succes kriterie at den har helst en eller flere af disse kendetegn, men helst alle. Så hvis vi kan lave en mix høne der både har top, skær, fjerløb, har ærtekam eller atypisk kam og som også ligger et smukt farvet æg samt et godt sind. Ja så vi den perfekte høne eller hane i vores optik. Og hvorfor så det?
Der findes næsten ingen racer som har alle disse kendetegn, så det vil gøre det vil gøre det tydeligt at dette er en mix race og ikke en ren race vi har med at gøre.
Vi kan også arbejde med maranens farve. Oftest er det sort og blå kopper maran som har de mørkeste æg. Men bruger med sort kopper maran og perlegrå engelsk araucana som vi gør, vil man hurtigt få overvægt at sorte høns. Sorte høns kan nu være noget af det smukkeste, men er alle sorte, grå eller blå bliver det hurtigt kedeligt at se på. Derfor tager vi gerne andre linjer af maran avl ind. Nu har vi kørt 2 år med blå sølv maran for at få sølv ind i halsen på de olivenlæggere som er i risiko for at gå i mørkebrun æggefarve. og de sidste 2 år har vi så haft Guldlaks maran inde over og i år har vi også fået en Tværstribet maran hane også. Hvis der er forskellige farver I hønen/hanen, vil dette uanset være en fejl man ville frasortere hønen/hanen for i ren avl. Vi skifter løbende ud i racerne også for at få nye gener i spil så vi har skiftet sølv maranen ud med en Guldlaks maran som mest af alt minder om en cream legbar i farven og som også ligger de smukke mørkebrune æg.

Når det er sagt har vi her så også netop frit løb til at kunne "designe" udseendet på de høns vi arbejder med. De kvaliteter som en bestemt høne har kan vi jo så bruge I avlen på hønen. Min personlige favorit er engelsk araucana krydset med Orpington, er man heldig for du den smukkeste fuld fluffy høne som ligger grønne æg! What's not to like. 

4. Formen og udseendet på hønsene.

Vi går også meget op i at vores dyr har en flot blød form og en god størrelse. Vi vil gerne have store dyr som har en flot buet form fra hovedet ned over ryggen og helt op til halen. Vi er ikke glade for en kantet form over ryggen. Samtidigt så arbejder vi også på at få et stort flot bryst, særligt på hanerne vil vi gerne have dette stolte udseende.
Vi kigger også meget på kam, særligt i de rene racer. Dog må man aldrig forvente at få den perfekte høne/hane hver gang. Men nogle ting er selvfølgelig vigtigere end andre. Her er formen nok det der er vigtigst for os.
Her til skal det også siges at vi ikke laver udstillingshøns. Men have høns, men derfor vil vi stadig gerne have at vores dyr er at så høj kvalitet som overhovedet muligt.

5. Fjerdragt og fjerfarve.

Vi synes selvfølgelig at det er rigtigt sjovt at prøve at arbejde med farverne på hønsene også. Derfor er vi igang med at prøve at arbejde forskellige farver og mønstre ind i de forskellige gårde.

I en af vores mix gårde arbejde vi med tværstribede høns, en heavy bloom rose arbejder vi med wyandotte farver, og i Guldlaks maran gården er det planen at arbejde lidt på en legbar farve på olivenlæggerne.
Vi går ikke efter et bestemt udseende, her er det lidt fri leg. Men vi gør os selvfølgelig mange tanker på hvad der også kunne se flot ud at se på ud over æggefarverne. Mange har jo også hønsene fordi de er hyggelige og smukke, hvilket også gør dem meget lettere genkende og som gør det lettere at få et mere personligt forhold til dyret.
Ofte er der forskellige farver af høns som har en stærkere fjerstruktur en andre. I perlegrå engelsk araucana bruger man ofte sorte eller vildt farvede haner for at oparbejde fjerstrukturen, da perlegrå godt kan have en tendens til en mere flosset struktur. Her bruger man også sort til at oparbejde den perlegrå farve. Hvis man bare avler perlegrå på perlegrå år efter år vil afkommet blive lysere og lysere og til sidst bliver perlehvide.
Det samme princip arbejder vi med i fjerdragten på vores mix racer også.

6. Indavl.

Vi er store modstandere af indavl. Hvilket også er grunden til at vi har så mange stammer, for netop ikke at få indavl. Vi tilføjer løbende nyt genmateriale for at sikre os at vi ikke får indavl på noget tidspunkt.

Men dette er også grunden til at man ser en krydsningsfrodighed når man krydser 2 racer med hinanden.

Skrøner om mix racer.

En af de skrøner vi hørte meget i starten var at mix racer var sterile og de lagde ingen æg.
Det har vi testet i stor stil og kunne kaste den bold helt til skamme. Det er uden tvivl vores mix racer som ligger flest æg og befrugtning ligger oftere på eller lige omkring 100%
En anden skrøne om høns, sådan mere generelt at haner, at de gerne skal være lidt aggressive for at kunne beskyttet damerne ordentligt og at det påvirker deres virilitet negativt, hvis de er for søde. Hvilket igen er en helt ubegrundede skrøne. Vi har de sødeste rolige haner, som beskytter, advarer og som har tæt på 100% befrugtning i det meste af sæsonen.  

Forskellen på race høns/mix racehøns og industri hybrider.

En race høne er en langsomt voksende høne, som er tæt på et lille år om at blive fuldt udviklet. Og så ligger færre æg end industri hybriderne. Racehøns ligger omkring 180-220 æg om året hvor mange af mix racerne ligger omkring 200-250 æg om året.
Vi så dog helst at mix racerne lagde det samme som de rene racer da vi ikke ønsker yderligere rov på dyrene.

Til gengæld ligger en race/mix race høne æg i hvert fald 5 år, hvor de fleste industri hybrider er ved at være helt udtjent efter 2 år hvor de fleste skifter dem ud. Industrien skifter allerede deres dyr ud efter 14 måneder.

Hvorpå en industri hybride ligger mellem 300-360 æg om året, det første år.